Trygt og gratis
Har du overvejet at begynde til træning – men har haft svært ved at tage det første skridt?
Måske har du aldrig trænet før. Eller også har du holdt en længere pause og savner at komme i gang igen.
Uanset hvor du kommer fra, så er du ikke alene. Og du er hjertelig velkommen hos os.
Derfor har vi lavet et særligt introhold – kun for dig, der er ny i træningsverdenen eller som har været væk i en periode. Det er helt gratis at deltage og kræver ingen erfaring.
Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig en af vores intro-hold – og møde op, som du er.
Træning i øjenhøjde
Introholdet er bygget op omkring tryghed, forståelse og nærvær.
Vi starter helt fra bunden, tager os god tid og forklarer alt undervejs.
Du bliver ikke smidt ind på et hold, hvor alle andre ved, hvad de laver.
Her er alle i samme båd – og vi gør det sammen.
Vi viser dig, hvordan vores træning fungerer og vi hjælper dig godt i gang.
Du prøver en træning sammen med andre, der også er nye, og får en oplevelse af, hvordan det føles at være en del af Fit.nu. Vi tager hensyn - og ved, hvad vi laver!
Vores trænere er kompetente og vant til at tage imod mennesker med forskellige udgangspunkter.
Har du skader, skavanker eller særlige hensyn, så sig det endelig - vi tilpasser altid, så det giver mening for dig. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg. Det betyder, at vi aldrig presser dig ud i noget, du ikke er klar til.
Vi guider, justerer og hjælper dig med at finde en vej, hvor kroppen kan være med.
Du behøver ikke være i topform for at starte – du skal bare være dig.
Midt i Kolding
Fit.nu ligger centralt i Kolding – på toppen af et parkeringshus med gratis parkering.
Når du træder ind, bliver du mødt af rolige omgivelser, lækre lokaler og en stemning, hvor det handler om at have det godt - ikke se godt ud. Vi er ikke et klassisk fitnesscenter. Vi tror ikke på quick fixes og spejlbilleder.
Vi tror på bevægelse, livskvalitet og fællesskab. Og vi har plads til dig.
Du behøver ikke være sporty, fit eller vide noget som helst om træning. Bare mød op med et åbent sind – så tager vi os af resten. Mange oplever, at det sværeste er at tage det første skridt. Men når du gør det her, gør du det sammen med andre i samme situation – og med trænere, der forstår dig.
Tilmeld dig et introhold – og mærk, hvordan det føles at være en del af noget trygt, fagligt og meningsfuldt.
Vi glæder os til at møde dig!